Resumé
- Resultat af ejendommenes drift: 21,7 mio. kr. (1. halvår 2021: 23,6 mio. kr.). Resultatet er dels påvirket af udviklingen i lejeindtægterne og dels af forholdsvis høje omkostninger i form af mæglerhonorarer til salg og udlejning som følge af den positive udlejningssituation. En væsentlig del af årets budgetterede honorarer er således realiseret i 1. halvår.
- Værdiregulering af investeringsejendomme: +28,4 kr. heraf +22,0 mio. kr. og +6,4 mio. kr. i henholdsvis 1. og 2. kvartal 2022. Reguleringerne er foretaget med udgangspunkt i en indgået lejekontrakt af et væsentligt omfang og salg af ejendommene beliggende på Tomsagervej.
- Værdien af ejendomsporteføljen inkl. aktiver bestemt for salg: 1.181,8 mio. kr. (ultimo 2021: 1.201,3 mio. kr.). Ændringen på -19,5 mio. kr. kan henføres til salget af ejendommen Rådhusvej (-78,7 mio. kr.), værdireguleringer (+28,4 kr.) samt forbedrings- og projektarbejder (+30,8 mio. kr.) i forbindelse med nyudlejninger og udvikling af ejendomme.
- Resultat af primær drift før værdireguleringer udgør 16,0 kr. (1. halvår 2021: 17,7 mio. kr.) og er på niveau med det forventede og -1,7 mio. kr. lavere end 1. halvår 2021 (-9,7%).
- Resultat før skat: 41,4 kr. (1. halvår 2021: 57,2 mio. kr.) er væsentlig påvirket af værdireguleringer i begge perio- der.
- Pengestrøm fra driftsaktiviteten udgør +10,8 kr. (1. halvår 2021: +9,0 mio. kr.) og afspejler på den ene side en reduktion i resultat af primær drift før værdireguleringer og på den anden side en positiv påvirkning fra ændringer i driftskapitalen og ikke likvide poster.
- Udlejningsgrad: 77,0% (Ultimo 2021: 80,1%). Særligt to større kendte fraflytninger på Aldersrogade på sammenlagt fire etager, påvirker udlejningsgraden negativt i halvåret. Tre af etagerne er efterfølgende genudlejet på markedsvilkår til indflytning senere på året. Udlejningsgraden reetableres således i 2. halvår 2022.
- Selskabet har senest pr. den 12. juli 2022 (børsmeddelelse nr. 7), som følge af salg af ejendommene beliggende på Tomsagervej, meddelt, at selskabet forventer et før skat resultat i niveauet 51 mio. kr., et resultat af primær drift før værdireguleringer i niveauet 34 kr. og pengestrømme fra driftsaktiviten i niveauet 20 mio. kr. Selskabet fastholder de tidligere udmeldte forventninger. Med en retablering af udlejningsgraden og en udsigt til en fortsat positiv aktivitet i porteføljen i 2. halvår 2022 hæver selskabet nu den tidligere udmeldte forventning til en udlejningsgrad ultimo året fra niveauet 83% til niveauet 84% til 85%.
Administrerende direktør Torben Schultz udtaler:
Ejendomsmarkedet oplever på lige fod med andre sektorer og verdensøkonomien i øvrigt, fortsat generelt en stor usikkerhed. De tidligere kendte faktorer i kølvandet på Corona pandemien som stigende materialepriser og usikkerhed i forsyningskæderne er nu yderligere påvirket af væsentlige rentestigninger samt historisk høj inflation. Krigen i Ukraine har desuden medført en voldsom stigning i energipriserne, og denne cocktail har medført lav forbrugertillid og tilbagegang i forbruget som følge af store prisstigninger på samtlige leveomkostninger.
ㅤ
Konsekvensen af ovenstående faktorer har medført et naturligt pres på afkastkravene i ejendomstransaktioner, og det er vores opfattelse at det er denne mere transaktionstunge del af branchen som fortsat er mest påvirket af udviklingen. Ikke alle segmenter i ejendomssektoren lider dog under de generelt ugunstige og udfordrende vilkår.
ㅤ
Tendensen som beskrevet ovenfor påvirker i mindre grad, eller slet ikke, lejeniveauerne for lager – og logistikejendomme, som fortsat oplever stor efterspørgsel, høje lejeniveauer, og et historisk lavt tomgangsniveau. Ligeledes synes efterspørgsel og lejeniveauer på veldrevne kontorejendomme ikke at være belastet af de udefra kommende påvirkninger.
ㅤ
Selskabet befinder sig således fortsat i et positivt lejemarked, og med de aftaler som selskabet ved udgangen af halvåret har indgået vedrørende nye tilflytninger samt vores kendskab til fremtidige fraflytninger, så vil udlejningsgraden ultimo året udgøre 83,8% (ultimo 2021:80,1%) og ekskl. Ringager i Brøndby til 92,9% (ultimo 2021:89,2%). Vi har således ved udgangen af halvåret opnået vores mål på 83% for året. Da vi forventer yderligere udlejninger i andet halvår, hæver vi nu forventningen til udlejningsgraden ultimo året til niveauet 84% til 85%.
ㅤ
Vi har fortsat kun få lejere som er direkte påvirket af krigen i Ukraine, men ingen hvor det har medført lejerestancer. Lige- ledes oplever vi ikke, at de potentielle lejeemner, som vi har været – eller stadig er – i dialog med, føler sig påvirket i deres beslutningsproces, som følge af ovenstående udvikling.
ㅤ
Desuagtet at vi endnu ikke er påvirket af ovenstående udfordringer, og forhåbentlig ikke bliver det, er vi tilfredse med en LTV ultimo juni på 46,9%.
ㅤ
Det tidligere udmeldte resultat af primær drift før værdireguleringer i niveauet 34 mio. kr. fastholdes, og ligeledes fast- holdes forventningerne til et før skat resultat i niveauet 51 mio. kr., som jf. børsmeddelelse nr. 7 er positivt påvirket af en opskrivning af selskabets portefølje på 22,0 mio.kr. i januar samt gevinst ved salg af ejendomme på 6,4 mio. kr. Jf. ovenfor hæver selskabet forventningen til udlejningsgraden ved årets udgang til i niveauet 84% til 85%. Ved offentliggørelsen af årsrapporten for 2021, meddelte selskabet at man forventede udlejningsgraden ved årets udgang ville blive realiseret i niveauet 83%.
ㅤ
Yderligere oplysninger:
Torben Schultz
Adm. direktør
Tlf. 40 10 28 76ㅤ
ㅤ