Supplerende information til delårsrapporten for 3. kvartal 2019

Erhvervsstyrelsen har foretaget regnskabskontrol af Fast Ejendom Danmark A/S’ delårsrapport for 3. kvartal 2019. Styrelsen har i den forbindelse konstateret, at delårsrapporten indeholdt fejl i form af manglende regnskabsopstillinger for specifikke perioder. Selskabet har i forlængelse heraf fra Erhvervsstyrelsen fået påbud om at udsende supplerende information til delårsrapporten for 3. kvartal 2019.

Selskabet er enig med Erhvervsstyrelsen og vil derfor fremkomme med følgende supplerende oplysninger til delårsrapporten for 3. kvartal 2019:

Side 6:           Præsentation af totalindkomstopgørelsen for 3. kvartal 2019 med sammenligningstal for 3. kvartal 2018 (se bilag 1 i vedhæftede meddelelse).

Side 9:           Præsentation af pengestrømsopgørelsen for perioden 1. januar til 30. september 2018 (se bilag 2 i vedhæftede meddelelse).

Side 10:         Præsentation af egenkapitalopgørelsen for perioden 1. januar til 30. september 2018 (se bilag 3 i vedhæftede meddelelse).

Selskabets kommentar til den supplerende information:

Fast Ejendom Danmark A/S oplyser, at den supplerende information ingen effekt har på delårsrapportens resultat eller på egenkapitalen ultimo september 2019.

Nærværende oplysninger til markedet er udsendt via Nasdaq OMX Copenhagen / Københavns fondsbørs, ligesom den offentliggøres på selskabets hjemmeside på adressen: www.fastejendom.dk

Ledelsespåtegning

Fast Ejendom Danmark A/S’ bestyrelse og direktion har dags dato offentliggjort supplerende information til delårsrapporten for 3. kvartal 2019.

Vi skal i den forbindelse erklære, at de afgivne supplerende informationer er i overensstemmelse med Erhvervsstyrelsens påbud, og at offentliggørelsen heraf overholder de krav, der er opstillet i Erhvervsstyrelsens afgørelse.

Charlottenlund, den 23. januar 2020

Direktionen

Torben Schultz

Adm. Direktør

Bestyrelsen

Niels Roth                                                  Peter Olsson                        Søren Hofman Laursen                

Formand                                                    Næstformand

Klik her for meddelelse i pdf format

Hent meddelelse og bilag fra Nasdaq Company News

Compare Listings