Financial highlights
- Lejeindtægter: 86,1 mio. kr. (1. – 3. kvartal 2024: 76,1 mio. kr.)
- Resultat af primær drift før værdiregulering: 55,7 mio. kr. (1. – 3. kvartal 2024: 42,3 mio. kr.)
- Finansielle poster, netto: -27,7 mio. kr. (1. – 3. kvartal 2024: -36,2mio. kr.)
- Resultat før skat 39,5 mio. kr.: (1. – 3. kvartal 2024: 58,4 mio. kr.)
- Udlejningsgrad: 89,6% (1. – 3. kvartal 2024: 88,3%)
- Loan to Value (LtV): 44,9% (1. – 3. kvartal 2024; 47,1%)
- Selskabet fastholder forventninger til et resultat af primær drift før værdireguleringer i niveauet 71 mio. kr. for regnskabsåret 2025
Administrerende direktør Torben Schultz udtaler:
Selskabet opretholder ved udgangen af tredje kvartal en tilfredsstillende udlejningssituation, hvor lejeindtægter fra boligejendommen Nordlyset i Ballerup nu medregnes med den fulde udlejning og for hele perioden. I forvejen har selskabet igennem et par år
generelt oplevet et gunstigt udlejningsscenarie, og lejeindtægter ved udgange af tredje kvartal udgør således 86,1 mio. kr., hvilket
er 10,0 mio. kr. (+13%) over samme periode i 2024.
Selskabet oplever således en stabil efterspørgsel og tilsvarende stabile lejeniveauer, og vi forventer fortsat at niveauet for udlejningsgraden fremover vil kunne holdes på et tilfredsstillende niveau, på trods af at vi som følge af opsigelse af et større logistiklejemål pr. 31. maj mistede lidt momentum i vores udlejningsbestræbelser. Af samme årsag faldt udlejningsgraden for den samlede
portefølje lidt tilbage i Q2 i forhold til Q1 og ender ved udgangen af Q3 på 89,6%.
Omkostninger vedrørende investeringsejendomme falder med ca. 3,6 mio. kr. til -21,5 mio. kr. (- 25,1 mio. kr.), dels som følge af højere mægleromkostninger i 2024 ifm. udlejning af Baltorpvej, og dels som udtryk for lavere vedligeholdelsesomkostninger, som
til dels ventes at blive afholdt senere på året i 2025.
De forbedrede lejeindtægter kombineret med ejendomsomkostninger under sidste års niveau, medfører et resultat af primær drift før værdireguleringer på 55,7 mio. kr. (42,3 mio. kr.), svarende til en forbedring på 32%.
Selskabets resultat er fra begyndelsen af 2. halvår 2025 begunstiget af faldende renteomkostninger, som ultimo Q3 udgør -27,7 mio. kr. (-36,2 mio. kr.). De reducerede renteomkostninger er en følge af et generelt lavere renteniveau end i 2024 kombineret med
den nu fulde effekt af låneomlægning af byggelån til realkreditlån.
Det tidligere udmeldte resultat af primær drift før værdireguleringer for året i niveauet 71 mio. kr. fastholdes.
Yderligere oplysninger:
Torben Schultz
Adm. direktør
Tlf. 40 10 28 76
Hent meddelelsen
Hent meddelelse og bilag fra Nasdaq Company News