Bestyrelsen har dags dato udarbejdet delårsrapport pr. 30. september 2015 for Fast Ejendom Danmark A/S. Delårsrapporten bærer præg af en stigende udlejningsgrad og dermed øgede lejeindtægter i selskabets ejendomsportefølje.
- Lejeindtægterne er således steget til 59,2 mio. kr. mod 54,4 mio. kr. i samme periode 2014.
- Resultatet af ejendommenes drift pr. 30. september 2015 blev et overskud på 39,7 mio. kr. mod 33,7 mio. kr. pr. 30. september 2014.
- Periodens administrationsomkostninger blev 6,4 mio. kr. mod 3,9 mio. kr. pr. 30. september 2014. Stigningen er en følge af selskabets overtagelse af ejendomsadministrationen pr. 1. januar 2015 og modsvares af besparelser på ekstern administration og byggestyring.
- Periodens resultat før værdiregulering, finansielle poster og skat blev 33,3 mio. kr. (30. september 2014: 29,8 mio. kr.)
- Periodens finansielle omkostninger, opgjort netto, blev 8,6 mio. kr. (30. september 2014: 13,4 mio. kr.). I periodens finansielle omkostninger indgår positiv værdiregulering af renteswaps med 1,5 mio. kr. (30. september 2014: -3,0 mio. kr.) samt positiv værdiregulering af prioritetsgæld med 0,5 mio. kr. (30. september 2014: -0,2 mio. kr.)
- Værdien af selskabets ejendomme er ikke reguleret i perioden og udgør uændret 949,9 mio. kr. I samme periode i 2014 blev ejendommenes værdi opreguleret med 4,8 mio. kr.
- Periodens resultat efter skat er herefter et overskud på 18,9 mio. kr. (30. september 2014: 15,9 mio. kr.)
- Periodens pengestrøm fra driften blev 22,4 mio. kr. (30. september 2014: 21,5 mio. kr.)
- Ultimo perioden var udlejningsgraden 90,2 mod 81,7 ultimo 2014. Der er i perioden udlejet i alt 28.921 kvadratmeter, mens der kun er fraflyttet i alt 769 kvadratmeter.
- Loan To Value udgør ultimo perioden 69,3 pct. (ultimo 2014: 71,9 pct.)
- Ultimo perioden er indre værdi pr. aktie 91,1 mod 84,2 ultimo 2014, svarende til en stigning på 8,2 pct.
- Egenkapitalen udgør ultimo perioden 249,6 mio. kr. mod 230,7 mio. kr. ultimo 2014.
- Selskabet har ikke erhvervet eller solgt ejendomme i perioden.
- For hele 2015 forventer bestyrelsen et resultat af primær drift før værdireguleringer, finansielle poster og skat på godt 40 mio. kr. (2014: 38,2 mio. kr.)
- Bestyrelsen forventer en pengestrøm på godt 27 mio. kr. for hele 2015.