PRINT

Ordinær generalforsamling 2015

31. marts 2015

Der afholdes ordinær generalforsamling i Fast Ejendom Danmark A/S fredag den 24. april 2015 kl. 13:00 hos advokatfirma Rønne & Lundgren, Tuborg Havnevej 19, 2900 Hellerup, med følgende

 Dagsorden

 

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2014

3. Fremlæggelse af årsrapport 2014 til godkendelse og forslag til resultatets anvendelse

Selskabets årsrapport for 2014 kan gennemses ved henvendelse på selskabets kontor og downloades fra www.fastejendom.dk.

For regnskabsåret 2014 indstiller bestyrelsen et udbytte på 0 kr. pr. aktie.

4. Meddelelse af decharge til bestyrelsen og direktionen

5. Godkendelse af vederlag til bestyrelsen for 2015

For regnskabsåret 2015 indstiller bestyrelsen et vederlag på 250.000 kr. til bestyrelsens formand og 125.000 kr. til øvrige bestyrelsesmedlemmer. Vederlaget er uændret i forhold til regnskabsåret 2014.

6. Valg af medlemmer til bestyrelsen

I overensstemmelse med selskabets vedtægter er Niels Roth, Flemming Borreskov og Peter Olsson på valg. Alle er villige til genvalg.

7. Valg af revisor

Selskabets revisor er ERNST & YOUNG, Godkendt Revisionspartnerselskab, CVR nr. 30700228 (tidligere KPMG). Bestyrelsen indstiller revisor til genvalg.

8. Indkomne forslag

Der er ikke indkommet forslag. 

9. Bemyndigelse til bestyrelsen til i tiden indtil næste ordinære generalforsamling at opkøbe egne aktier for op til 20 % af de af selskabet udstedte aktier til den på købstidspunktet gældende børskurs +/- 10 %.

10. Eventuelt


Tilmelding, afgivelse af fuldmagt og brevstemme

Enhver aktionær er berettiget til at deltage i generalforsamlingen, når vedkommende senest den 23. april 2015 har tilmeldt sig som deltager.

Dagsorden og eventuelle forslag, samt den reviderede årsrapport for perioden 1. januar - 31. december 2014 er fremlagt til eftersyn for aktionærerne på selskabets kontor, Rådhusvej 13, 2920 Charlottenlund, alle hverdage i tidsrummet 9-16 til og med den 24. april 2015 og kan tillige findes på www.fastejendom.dk.

Tilmelding, afgivelse af fuldmagt og afgivelse af brevstemme kan foretages elektronisk via www.fastejendom.dk ved brug af NemID eller brugernavn og adgangskode.

Aktionærer, der har anmodet om fremsendelse af indkaldelse med post, kan tillige foretage tilmelding, afgive fuldmagt og brevstemme ved at returnere den modtagne tilmeldings- og fuldmagtsblanket til:

Computershare A/S
Kongevejen 418
2840 Holte,

eller på fax. 45 46 09 98, senest den 23. april 2015 kl. 23:59.

Elektronisk tilmelding   

Tilmeldingsblanket

Hent meddelelse

Tilbage til oversigt